Forvaltning af fiskeriet
Fiskeriet forvaltes gennem kvoter og licenser på de mængder, der maksimalt må fiskes i grønlandsk farvand. Licenserne anvendes til regulering af adgangen til fiskeriet. Sammenhængen mellem kvoter og licenser fremgår af figur 1.1.
Figur 1.1. Sammenhæng mellem TAC, kvote og licens
Fastsættelse af Total tilladt fangstmængde, TAC
Naalakkersuisut fastsætter årligt den totale tilladte fangstmængde (Total Allowable Catch, TAC) for fiskebestandene i Grønlands økonomiske zone. Fastsættelsen sker med udgangspunkt i den biologiske rådgivning, der udføres af Pinngortitaleriffik - Grønlands Naturinstitut – i samarbejde med NAFO og ICES, jævnfør Internationale fiskeriaftaler og organisationer.
Fiskerirådet, der blandt andre består af repræsentanter fra foreningen for kystfiskere og fangere i Grønland KNAPK og arbejdsgiverforeningerne GA og NUSUKA, høres inden fastsættelsen.
TAC fordeles i form af kvoter til de enkelte flådekomponenter. Her skelnes der mellem det kystnære og det havgående fiskeri. Det kystnære fiskeri udføres af mindre fartøjer under 75 BRT/120 BT inden for tresømilegrænsen (indenskærs). Det havgående fiskeri udføres af fartøjer over 75 BRT/120 BT udenfor tresømilegrænsen (udenskærs). Der tildeles også kvoter til andre nationer, jævnfør Internationale fiskeriaftaler og organisationer.
For rejer tildeles den havgående flåde 57 pct. af den samlede grønlandske kvote ved Vestgrønland, mens de resterende 43 pct. tildeles den kystnære flåde. Dette er lovbestemt. Fordelingen af de kystnære og havgående kvoter for øvrige arter afgøres af Naalaakkersuisut.
Figur 1.2. Total tilladt fangstmængde ved Grønland for udvalgte arter
Anm. Tallene dækker de af Naalakkersuisut fastsatte TAC'er.
Kilde: 'Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter' og bekendtgørelser om kvoter
TAC for rejer fastsættes for henholdsvis Vest- og Østgrønland.
Totalmængden for rejer og andre udvalgte arter fremgår af figur 1.2.
Den årlige tilladte fangst af torsk fastsættes for det indenskær komponent og det udenskær komponent. Den 1. januar 2014 trådte en ny forvaltningsplan i kraft for det udenskær torkefiskeri.
TAC for det havgående fiskeri efter hellefisk ved Vestgrønland fastsættes separat for bestanden i henholdsvis Davis Strædet og i Baffin Bugten.
Fiskeri efter krabber foregår kun ved Vestgrønland. Som det fremgår af figur 1.2, er den tilladte fangst af krabber faldet fra 27.000 ton i 2002 til 2.800 ton i 2014.
I tabel 1 findes flere detaljer om TAC for fiskebestande i grønlandsk farvand. I tabel 2 ses udviklingen i de grønlandske kvoter ved Grønland for henholdsvis det kystnære og havgående fiskeri.
Licenser
Retten til at fiske reguleres ved hjælp af licenser. I det grønlandske fiskeri var der i 2008 licenspligt i det havgående fiskeri efter arterne rejer, hellefisk, krabber, torsk, rødfisk, helleflynder, lodde og skolæst.
I det kystnære fiskeri var der i 2008 licenspligt for fiskeri efter rejer, hellefisk, krabber, laks, stenbider og kammuslinger. I 2010 blev det indenskærs torskefiskeri ligeledes licenseret.
Der skelnes mellem tre typer licenser; tidsbegrænsede licenser med eller uden en øvre tilladt fangstmængde og tidsubegrænsede licenser med en øvre tilladt fangstmængde.
Tidsubegrænsede licenser med en øvre tilladt fangstmængde anvendes i rejefiskeriet. De enkelte rederier eller personer har licens til en vis andel af det pågældende flådesegments kvote. Efter fastsættelsen af TAC meddeler Naalakkersuisut, hvilken årlig kvote de enkelte licenser svarer til. Kvoterne kan handles mellem redere og personer. I det havgående rejefiskeri kan et enkelt rederi eller person maksimalt eje én tredjedel af den samlede rejekvote. I det kystnære rejefiskeri er den maksimale kvoteandel hævet fra 10 - 15 pct. af den samlede kystnære rejekvote. Ændringen blev vedtaget ved Inatsisartuts efterårssamling i 2011, som et led i omstruktureringen af det kystnære fiskeri som helhed.
Tidsbegrænsede licenser med en øvre tilladt fangstmængde anvendes i det havgående fiskeri efter hellefisk, torsk, rødfisk, helleflynder, lodde og skolæst. I det kystnære fiskeri anvendes denne licenstype i fiskeri efter kammuslinger. Licenserne udstedes for et år ad gangen og indeholder oplysninger om årskvoten for det enkelte fartøj.
Tidsbegrænsede licenser uden en øvre tilladt fangstmængde anvendes inden for det kystnære fiskeri efter hellefisk og krabber, hvor kvoten er fælles for grønlandske fartøjer under ét. Dette fiskeri kaldes også olympisk fiskeri. I 2014 blev der indført månekvoter for det kystnære hellefiskefiskeri for at sikre at fiskeriet bliver fordelt ud over hele året og ikke kun koncentreret i en bestemt periode. Halvdelen af kvoten vil således blive udstedt ligesom ovenfor.
Grønlands Fiskerilicenskontrol
Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) er en enhed under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. GFLK's primære opgaver er at kontrollere logbøger og overvåge trawlernes færden og aktiviteter i grønlandsk farvand via satellitter. Desuden posterer GFLK fiskeriobservatører på udenlandske og grønlandske fiskefartøjer, primært rejetrawlere. Den egentlige fiskeriinspektion forestås af Grønlands Kommando (GLK), der til havs gennemfører kontrol af fartøjernes fangster og fangstudstyr, jævnfør dette afsnit om forsvar.